Visdomstænderne er et fortidslevn fra en tid, hvor vi mennesker havde et behov for tænder, der virkelig kunne tygge igennem den hårde plantekost. I takt med at vi har fået mere og mere forarbejdet og tilberedt mad ind i vores daglige kost, er behovet for de ekstra kindtænder blevet mindre, og færre udvikler dem derfor. Nogle har dem slet ikke, og andres visdomstænder ligger gemt i kæben. Og hvis man udvikler visdomstænder, er det slet ikke sikkert, man bliver generet af dem.
Men der er også en del, der oplever store smerter, når visdomstænderne er på vej. Den hyppigste årsag til dette er, at vores kæber er blevet smallere gennem evolutionen, og der simpelthen ikke er plads til de ekstra kindtænder – på trods af at de gerne vil bryde frem alligevel.
Er du studerende? Læs om vores studierabat – vi giver blandt andet rabat på operationer.
Selvom du ikke kan mærke dine visdomstænder i munden, kan de sagtens ligge skjult i din kæbe i nærheden af dine andre kindtænder. Den gamle talemåde om, at ”hvad man ikke kan se, har man ikke ondt af” gælder desværre ikke her – de kan nemlig godt gøre skade, selvom de er skjulte. Bakterier, infektion, cyster og lignende er nemlig altid til stede, inden du oplever symptomer.
Derfor er det en god idé, at du – når du er i starten af 20’erne – får taget et røntgenbillede af din mund, så din tandlæge kan holde øje med udviklingen af eventuelle visdomstænder. Ud fra røntgenbilledet vurderer din tandlæge formen og faconen på visdomstanden, samt hvordan de omkringliggende tænder bliver påvirket af visdomstanden.
Hvornår er fjernelse af visdomstand nødvendigt?
Som oftest er det ikke nødvendigt at fjerne visdomstænder, der er …
Visdomstænderne begynder at være et problem, hvis de ikke frembryder korrekt. De kan fx ende med at ligge vandret, have retning mod eller væk fra nabotanden eller have retning mod enten tungen eller kinden. Årsagen er, at vores kæber i dag er mindre, end de var før i tiden, og derfor er der ikke altid plads til, at visdomstænderne kan frembryde korrekt.
Det skal der gøres noget ved, fordi den forkert frembrudte visdomstand kan…
Hvis en eller flere af ovenstående tilstande er opstået i din mund, eller hvis du oplever smerter fra visdomstanden, vil vi anbefale fjernelse af visdomstand gennem en operation.
Hvis din visdomstand er fuldt frembrudt, men alligevel volder dig problemer, kan den trækkes ud som andre tænder via en simpel tandudtrækning eller en mindre operativ fjernelse. Er tanden til gengæld kun delvist eller slet ikke frembrudt, er det nødvendigt at fjerne tanden gennem en operation.
Din tandlæge vil starte med at tage et røntgenbillede af visdomstanden for at se, hvordan tanden og roden ligger i kæben. Dette røntgenbillede kan være et enkelt billede eller et oversigtsrøntgenbillede – kaldet panorama – alt efter, hvilken visdomstand det omhandler. Afhængig af, hvor vanskeligt tanden er placeret i kæben, vil din tandlæge vurdere, om vi her hos Åbyhøj Tandlæge Team selv kan klare operationen, eller om det kræver en specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Vi samarbejder med en dygtig kæbekirurg, der også har klinik i Åbyhøj.
Du skal ikke være fastende før operationen – faktisk anbefaler vi, at du sørger for at spise godt inden operationen. Dels fordi du kan blive utilpas på grund af lavt blodsukker, og dels fordi det kan være svært at tygge mad umiddelbart efter operationen.
Både dine tænder og dit tandkød vil blive lokalbedøvet under din visdomstandoperation, så selve indgrebet vil være helt smertefrit. Du vil imidlertid stadig være ved fuld bevidsthed under operationen, og derfor kan du både høre, se og fornemme, at der bliver arbejdet i din mund.
En visdomstandoperation foregår på følgende vis:
Afhængig af, hvor mange visdomstænder du har, kan det være nødvendigt at fjerne dem alle fire. I sådan et tilfælde vil tandlægen eller specialtandlægen operere dig af to omgange og fjerne dem i én side ad gangen, så du kan tygge din mad med tænderne i den anden side.
Har du tandlægeskræk? Hos Åbyhøj Tandlæge Team gør vi alt, hvad vi kan for at give dig en god oplevelse.
Det er helt normalt, at du oplever tiltagende hævelse omkring operationssåret de første fire dage efter operationen – herefter mindskes hævelsen, og efter syv dage er den næsten væk. Det kan godt være ømt, og det kan være svært at gabe normalt. Det er meget vigtigt, at du har et ekstra stort fokus på god mundhygiejne i dagene efter operationen, eftersom madrester og bakterier hurtigt kan finde sig til rette i såret og give betændelse.
Det er normalt, at der kan sive lidt blod fra såret i dagene efter operationen. Hvis det er meget generende, kan du stoppe blødningen på følgende vis:
Hos Åbyhøj Tandlæge Team har vi mange års erfaring, og vi har været med til at fjerne utallige visdomstænder. Vi holder til i vores hyggelige klinik på Silkeborgvej 244 i Åbyhøj, og du er meget velkommen til at ringe til os med spørgsmål. Kontakt os i dag, hvis du vil høre mere om fjernelse af visdomstænder.
Tak fordi du kontaktede os.
Vi vender tilbage hurtigst muligt!
Ups, der skete en fejl.
Prøv venligt igen.
Åbningstider
Mandag: 7.30 - 17.30
Tirsdag : 7.30 - 15.00
Onsdag: 8.00 - 16.00
Torsdag: 7.30 - 16.00
Fredag: 7.15 - 12.30
Se vores telefontider på Forsiden
Nem Transport
Gratis parkering
Flere busser lige til døren